Rollatorer
En rollator er det oplagte hjælpemiddel til dig som har problemer med f.eks. ryg, ben, balance el. lign. En rollator giver dig den nødvendige støtte, så du selv kan komme rundt i hjemmet, på indkøb og andre daglige gøremål.
Hos HV CARE forhandler vi en række forskellige modeller. For at finde den helt rigtige rollator til netop dine behov, er det vigtigt at overveje, hvilke gøremål din rollator skal hjælpe dig med, så du får den rigtige model. Er det f.eks. mest ude du har brug for en rollator? Eller er det når du skal rundt i hjemmet? Skal rollatoren bruges inde, kan det være en fordel at vælge en rollator med små hjul, så du undgår at komme i pladsproblemer. Derudover kan du på flere af vores rollatorer få monteret en lille bakke til at transportere små genstande rundt i hjemmet. Skal du derimod primært bruge din rollator udenfor, f.eks. til en tur til købmanden, vil det typisk være en fordel at vælge en rollator med bredere hjul. Herudover findes der modeller med plads til opbevaring af varer, så du nemt kan have dem med dig hjem.
Vi hjælper dig gerne med at finde den helt rigtige rollator, så du får det der passer til lige netop dine behov. Samtidig hjælper vi også med at indstille din nye rollator, så den afhjælper lige netop de ting du ønsker. Det er dog altid vigtigt at være opmærksom på, at rollatoren blot er et hjælpemiddel til de gåture der giver problemer. Det er vigtigt ikke at lade rollatoren gøre hele arbejdet, men huske at gå de strækninger som kroppen godt kan holde til, så musklerne bliver holdt ved lige.
Når du har fundet den rigtige rollator viser vi dig, hvordan den indstilles samt, hvordan den kan klappes sammen og foldes ud igen. Det er vigtigt at du kender din rollator som din egen bukselomme, da det bliver en uundværlig del af din hverdag!
Har du kun brug for en rollator i en begrænset periode, har du også mulighed for at leje en her hos os. Se mere
her Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på tlf: +45 97 41 41 65 eller pr. mail:
hv-care@hv-care.dk.